Sider

onsdag den 9. februar 2011

Status.

Nåmen så blev jeg jo 26 i går. Og da jeg om aftenen sad halv-snaldret sammen med kæresten, og snakkede om hvor meget der er sket det sidste års tid, tænkte jeg på at skrive lidt om det...
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at tingene - objektivt set - er gået ret hurtigt.
Fra Kæresten og jeg begyndte at rende og kysse på hinanden, gik der kun cirka 3 måneder til vi aftalte at flytte sammen, så da vi begyndte vores fælles hjem havde vi kun lige rundet vores 4-måneders dag.

Det var en kæmpe stor omvæltning for mig, at gå fra mange års singleliv i min egen lejlighed (i min egen by!) til at bo sammen med kæreste og hund på landet! Selvfølgelig har der da været nogle bump på vejen, men jeg synes altså at det har været overraskende nemt. Nu er vi ved at nærme os vores 1-års dag, men det føles som om at vi altid har været sammen; jeg kan ikke forestille mig, ikke at leve sammen med ham.

Jeg er også på vej ind i slutfasen af min uddannelse; jeg mangler blot min svendeprøve i maj måned, inden jeg er færdiguddannet ambulanceassistent.
Mange af de ting, som jeg havde forventet at have, men var så langt fra, som 25-årig, er altså efterhånden ret tæt indenfor rækkevidde. - Det er altså helt utroligt hvor hurtigt tingene kan vende!:o)

Alt i alt, så har det været et godt år for mig - tingene har flasket sig og succeserne er kommet som perler på en snor. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort, for at fortjene at være så heldig, men jeg kan forsikre jer om at jeg tænker over det og nyder det hver eneste dag!

1 kommentar:

  1. Dejligt når tingene flasker sig som man forventer,eller bedre ;)

    SvarSlet