Så er ferien slut - jeg starter på arbejdet igen med en nattevagt, så jeg håber på en blid start.
Når jeg sidder her hjemme krøllet sammen på sofaen med et tæppe (har endnu ikke vænnet mig til de 30 graders forskel, der er fra Alicante og herhjem), så kan jeg ikke andet end at nyde livet.
Hunden ligger ovre i kurven og slumrer, vaskemaskinen rumsterer ude på badeværelset og af og til kan jeg høre klokken ringe ind, på skolen lidt nede af vejen.
Normalt kan jeg godt få lidt post-ferie-blues, men ikke denne gang!
Jeg har fået det fulde ud af ferien, og nydt hver en dag sammen med kæresten. Vi er simpelthen så priviligerede at vi kan placere vores ferie som vi vil og det nyder vi så længe det varer.
Vores næste ferie går til Fyn, hvor vi skal hygge sammen med en flok venner - til den tid er der forhåbentlig blevet lidt varmere her hjemme....!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar