Kender I det, når man tager en lur og ens telefon så ringer? I de fleste tilfælde lyder man måske lidt søvndrukken, så folk spørger "sov du?". Og hvad svarer man så?
Jeg kommer altid til at svare nej. Jeg ved i virkeligheden ikke hvorfor; det ryger bare ud af mig.
Men hvorfor skulle jeg ikke kunne sove? Det kan være at jeg har haft en hård dag, har det skidt, er virkelig træt eller bare have lyst til at putte mig under dynen. Mulighederne er jo faktisk mange, og når først hunden er luftet, så har jeg jo ikke så mange andre forpligtelser og jeg tror at mange småbørnsforældre er misundelige på muligheden for bare at lægge sig ned og slappe heeeeeeelt af.;o)
Så hvorfor er det så, at jeg automatisk lyver?
Som jeg ser det, så kan det være en af tre årsager:
1. Man synes, at man burde have lavet noget andet end at sove.
2. Man bryder sig ikke om at folk pludselig er i det rum der omfatter "Charlotte, når hun lige er vågnet".
3. Man er så forvirret, at man ikke ved hvad man siger.
Indrømmet, det er nok 1´eren der er gældende hos mig. Men alle hundehårene på gulvet løber jo ingen vegne. Og opvasken kan jeg sagtens nå, inden kæresten kommer hjem. Jo mere jeg tænker over det, jo mere åndssvagt virker det. Jeg går hermed ind for flere eftermiddagslure til det arbejdende folk!:oD
Ingen kommentarer:
Send en kommentar