Så er Den Altafgørende Eksamen (aka. Assistenteksamen) afsluttet.
Jeg endte med et 10-tal, efter en skriftlig rapport om "Hvordan håndterer man bedst patienter som har forsøgt selvmord" (Altså præ-hospitalt. Og primært unge piger, som har taget panodiler) og en netop overstået 45 minutters gennemtævning i kommunikationsteorier, leverens funktioner, fordøjelsessystemet, indre organer, shocktyper, hjertet og kredsløbets opbygning, centralnervesystemet og ABCDE-algoritmen, som er 'rygraden' for os som ambulancepersonale. Pyha!
Jeg VED godt at 10 er en god karakter. Bare ikke helt lige så god som 12. Jeg er jo en forbandet perfektionist og jeg hader det bare. Jeg ville sådan ønske at jeg kunne glæde mig helhjertet over det, men så langt er jeg ikke nået endnu. (Dog er det bedre end i folkeskolen, hvor jeg begyndte at diskutere med lærer og censor, hvorfor jeg skulle have 11 i stedet for 10....)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar