Sider

torsdag den 30. september 2010

Anbefaling, anbefaling!!

I sidste uge kunne Hr. Kæreste og jeg fejre ½-års dag.
I den forbindelse var vi på Dag H at spise. Jeg tænkte at det bare var en almindelig café, men hold da op, hvor var det bare noget helt særligt!
Til forret fik jeg braiserede svinekæber med plukkede salater og rødbeder. Det var den perfekte start, kødet var usandsynligt mørt og det var perfekt komponeret med hasselnødder og sauce til.

Videre til hovedretten blev jeg bestemt heller ikke skuffet. Der bød de på steak af kalvefilet med kartoffelpure, sauteret spinat, pastinak og morkelsauce. Igen: Dødlækkert!

I virkeligheden var jeg mæt, da begge retter var en rimelig anseelig størrelse, men jeg havde luret at der på dessertkortet var en blødende chokoladekage serveret med toffeekaramel og peanutbutter-is. 
WAUW! Det var SÅ, SÅ, SÅ godt - jeg kan næsten ikke beskrive det. Chokoladekagen var perfekt flydende, karamellen var tilpas stærk og isen var prikken over i´et. Folk med mindre trang til chokolade end mig, ville nok have foretrukket en mere frisk sorbet-is til, men jeg synes at den sad lige i øjet!

Og ved I hvad? Det var oveni købet billigt! For 3 retter kostede det kun 259 kr. - I bliver simpelthen nødt til at prøve det, næste gang i er forbi Østerbro.

For at runde aftenen helt perfekt af, trak Kæresten kaninen op af hatten, i form af en lille æske (nej, ikke sådan en æske!). Den indeholdt den smukkeste Georg Jensen Marguerit halskæde, som allerede nu er blevet til et af mine yndlingssmykker...

1 kommentar: