I dag dag jeg så Livvagterne kom jeg til at knibe en lille tåre. - I ved; da Morten dør i Islamabad... For selv om det bare er en tv-serie, så er det jo virkelighed. Hvis man bare kigger på de seneste dage, så er der 2 danske soldater der er blevet dræbt og 5 der er blevet såret.
Og hver og en af dem er nogens søn, bror, ven, nevø, fætter eller kæreste. Selvom jeg ikke kender de dræbte og sårede personligt, så kan jeg blive rørt til tårer over det helvede som deres pårørende sidder i. Hver dag er fyldt med uvished, ængstelighed og bekymringer. For slet ikke at tale om hvordan hjertet brister lidt, hver gang de hører at der er nogen, der er blevet såret eller dræbt.
Jeg er bange for at jeg ikke ville kunne bære det, hvis det var en af mine elskede der hjemvendte i en kiste...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar