Identitet i arbejdet?

Det er aldrig noget jeg har tænkt over før, men nu hvor jeg har været arbejdsløs (eller ledig, som det politisk korrekt hedder) et par uger har det ramt mig, hvor meget identitet folk lægger i ens arbejde. Og hvorfor er det egentlig? Hvorfor skal lægen vide hvor man arbejder, når han undersøger en ved indlæggelse? Hvorfor får folk et tomt blik i øjnene, når man fortæller at man ikke har noget job lige p.t.? - Jeg er jo for søren da ikke en anden person nu, end da jeg arbejdede som produktionsassistent, sælger eller sagsbehandler?

Jeg har slet ikke set sådan på det, tværtimod forsøger jeg at få det bedste ud af tiden: jeg har tid til at gå en tur i solskinnet om formiddagen, træne imens det stadig er lyst, læse de bøger jeg har lyst til, gå på café med veninder på hverdage, uden at tænke over at jeg skal tideligt op næste morgen og jeg kan hente min nevø og niece i institutionerne, når det brænder på for forældrene.:o) 

Jeg tror, at vi skal passe på med at lægge vores identitet i vores arbejdsliv, for det kan hurtigt forsvinde under os. I stedet bør vi være sikre på hvem vi selv er, uden omsvøb og uden at stemple os selv igennem vores titel - den fortæller jo ikke hvem vi er, men hvad vi gør...;o)