Men i dag, da jeg læste overskriften på BT's hjemmeside om en dansker der var blevet dræbt på Kullen, sank jeg alligevel lige en ekstra gang. For jeg havde netop læst på Facebook, at en af mine venner havde sendt sin mand afsted på Kullen-weekend-klatretur.
Og så vidste jeg bare at det var ham.
Efter nogle timer kom der flere detaljer i netaviserne, og min frygt blev bekræftet.
Det er bare så uretfærdigt; de er unge mennesker, blev gift for et par år siden og var kun lige gået igang med 'voksenlivet'. Og så er der bare så mange paralleller til mit eget liv. Jeg har for pokker da selv klatret på Kullen sammen med hende!
Tænk hvis det var min kæreste der pludselig var død på vej til sygehuset? Det var mig der aldrig skulle ligge med hovedet på hans brystkasse og falde i søvn? Hvis det var mig der ikke fik lov til at skabe en familie? Mig der skulle kæmpe mig igennem mit livs kamp nu?
Hun er hele tiden i mine tanker og jeg håber virkelig, at hun på et tidspunkt kommer ud igen på den anden side.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar