Sider

onsdag den 17. august 2011

Fuck altså.

Okay, når man kigger på bryllupssider på nettet, i magasiner osv., så ser det altså ud som om at alle render lykkelige rundt og hygge-planlægger.

Men ikke her.

Fuck altså, hvor jeg stresser! Så kan man ikke få fat i kirken. Eller en pris fra kokken. Eller et fast svar på om kirkens tilstødende lokaler udlånes/-lejes til "den type formål". Ja, okay, det er en bryllupsreception - ikke en rituel ofring af spædbørn. Hvis man ikke må brugekirkens lokaler til det, hvad ER det egentlig så de må bruges til?

I dag skulle vi så se på festlokaler. Efter at have snakket frem og tilbage med Helga 17 gange, fik vi endelig aftalt onsdag klokken 13.00. Da klokken var 13.30 var Helga stadig ikke kommet og Kæresten og jeg var efterhånden lidt irriterede.

Det er som om al almindelig administration og styr-på-tingene går fløjten lige så snart det er Folkekirken vi har med at gøre.
Fx. udleveres nøglerne til lokalerne fredag morgen. Medmindre der skal være bisættelse, så kan man først få dem fredag eftermiddag. WTF? Man kan da ikke have en lokale-udlejnings-virksomhed, hvor man ikke kan lave en fast aftale?

Jeg siger bare: hvis der er nogen der dør dagene op til mit bryllup, så bliver venner og familie altså sat i sving.
Hvordan søren skal man ellers nå at stille borde & stole op, pynte og dække op, uden at dø af stress inden?

P.s. Lokalerne var vidunderlige. Trods alt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar