"Du som er i Himlen"

Nåmen fordelen ved alle de arbejdsdage er, at jeg får læst nogle bøger.
Fx. har jeg haft et par vagter i både Helsinge og Gilleleje, hvor vi kun har kørt 1-2 ture på en hel 12½-times vagt!
Så er det jo dejligt at solen skinner, så man kan sidde på terrassen med en bog.

De næste par dage bliver det nok bare en lidt bedre en af slagsen, som ryger med i tasken. Jeg havde læst så meget godt om Du som er i Himlen, at jeg helt glædede mig til at læse den, da vi fandt ud af at den skulle være maj måneds bog i Bogklubben.

Desværre synes jeg, at Sabroe skuffer noget så fælt. Bogen er i bedste fald kedelig, men nok nærmere intetsigende. Måske er det bare mig, der igennem de 245 sider ikke formår at forstå hvad det egentlig er, at Sabroe gerne vil formidle? For jeg sad og tænkte at der nok ville komme en helt genial sætning til sidst, som vil binde hele historien sammen og få den til at give mening. Don't hold your breath.

Fra bagsiden:

Der var ingen tvivl. Det var sidste åndedrag. nu skete det.
Jeg ville hjælpe hende over på den anden side. Jeg ved ikke hvor jeg havde det fra. Bøger? Film? Religionstimerne? Bibelen? Alt muligt svindel og bedrag. For hende var der ikke nogen anden side. Der var ingenting.
Men jeg tror på den anden side. Jeg tror ikke på Gud, men jeg tror på Efter. Der er noget Efter. Ligesom der er noget Før. Der er intet der standser. Så skulle Alt blive til Intet. Det er ikke muligt.

Du som er i himlen er et personligt dokument om hvordan Morten Sabroe rejser til New York for at skrive om Hillary Clinton. Med hende som spejl bliver forfatteren trukket ind i den dramatiske historie om den vinternat hvor han sidder ved morens dødsleje i et hus langt ude på landet.
Langsomt oplever Morten Sabroehistorien om en årelang kamp med en mor som var nordisk mester i tårnspring. En stærk kvinde som var forud for sin tid, og som svor at hun intet ville have med kvindearbejde at gøre. En kvinde hvis viljestyrke førte til vrede og isnende ensomhed.

Du som er i himlen er en gribende beretning om hvordan vi på en gang kan hade og elske, rase og tilgive, og hvordan vi først med pistolen for tindingen, forstår vigtigheden af at få sagt, hvad vi virkelig føler, inden det er for sent.