Sider

torsdag den 20. januar 2011

Tom Khá suppe.

I denne uge har vi fået hele to nye retter. Vi lavede nemlig både forret og hovedret i dag.
Forretten var denne helt fantastiske Tom Khá suppe - som forøvrigt saaaaagtens kunne have stået alene, hvis den havde fået lidt brød til.
Den ser ikke ud af noget, men det er nok en af de bedste supper jeg længe har fået - I MÅ prøve den.


Tom Khá
1 ds. (400 ml.) kokosmælk (ikke light!)
2 dl. vand
300 g. kyllingefilet, skåret i strimler eller små tern.
6-7 champignoner skåret i kvarte
1 lime
1 ps. "Santa Maria Chicken Thai Wok Spice mix".

Spice mix´en blandes med kokosmælk og vand i en gryde og lad det koge op. Tilsæt kyllingen og lad det koge til kyllingen er gennemkogt (ca 5 min.). Tilsæt champignon og lad suppen koge op igen. Smag til med limesaft og server rygende varm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar