"Et glimt af sjælen"

Et glimt af sjælen er Nicolai Moltke-Let´s anden bog. Hvor Jo, du kan beskæftigede sig med hans tid som jægersoldat, så har andet skud på stammen bevæget sig videre, til at fortælle om hans oplevelser som vaskeægte eventyrer.

Nicolai evner at fortælle så levende og inspireret, at jeg undervejs måtte foreslå Kæresten, om vi ikke skulle bestige et bjerg(!) sammen - efterhånden som fortællingen skred frem, blev jeg simpelthen inspireret og opildnet til at komme ud at opleve noget!
- Man får lyst til at skrotte sit fjernsyn, pakke taskerne og køre ud i det blå; ud af hverdagens trummerum og ud til grænsen af hvad man som menneske kan klare.

Oveni alle hans adrenalinfremkaldende oplevelser, får Nicolai også tid til at tænke dybere over tingene, han gør ikke bare ting, uden at have en dybere mening med det og han har nogle utroligt gode refleksioner omkring både livet og døden.

Et glimt af sjælen får mine varmeste anbefalinger - skynd dig at ønske dig den i julegave! 

Fra bagsiden:
Nicolai Moltke-Leth har alle dage været tiltrukket af udfordringer og spænding. Her følger vi ham i den afrikanske vildmark, på bjergbestigning i Himalaya og gennem Saharas ørken i det legendariske Rally Paris-Dakar. Vi får historien om en fatal hændelse i Tyrkiet, og vi tager med gennem Argentina og Tibet, da han med det første danske hold gennemfører verdens mest krævende udholdenhedskonkurrence. Undervejs beretter han om trangen til gang på gang at udfordre sig selv og opsøge eventyret, om hele tiden at komme tættere på sig selv, komme tættere på livet – og indimellem få et glimt af sjælen. En levende inspirationsbog fortalt med smittende engagement, selvindsigt og masser af humor.

Nedtællingen er igang!

Så er der kun en måned tilbage....!
For første gang nogensinde, skal jeg ikke holde jul med mine forældre - jeg skal være sammen med kæresten og hans familie. Vil gerne indrømme at jeg er lidt nervøs. Hvad nu hvis deres juleaften er helt anderledes...?
 

Dr. Quinn

Kender I det, når man kommer forbi en af de rigtig gamle serier? Jeg skal nemlig først møde på nattevagt i dag, så jeg har hele dagen her hjemme, alene.:o)

Nåmen, i hvert fald fik jeg zappet forbi en af mine barndoms-yndlingsserier: Dr. Quinn aka. Den lille dokter på prærien.

Det kan godt være at jeg er gammeldags, men jeg synes altså bare at de gamle serier har en helt anden evne til at beskrive og gøre karaktererne levende - helt anderledes fra alverdens produktioner i dag.

Er du også så heldig, at du nogle gange kan gense heltene og heltinderne fra din barndom?

Halloween-fest - sådan endte det!

Cruella De Vil - småfuld.;o)

Jeg lovede jo, at jeg ville vise nogle billeder fra vores Halloween-fest, så det må jeg hellere finde frem.:o)
Jeg endte i et hjemmelavet Cruella-outfit, imens Hr. Kæreste gav den som dalmatiner:

Kæresten med anonymitet og undertegnede med uskønt ansigtsudtryk og en små-brandert under opsejling.;o)

Vi var til et brag af en fest sammen med bl.a. Frankensteins Monster, Bonnie & Clyde, Ku Klux Klan-medlem (eller "Casper, the friendly ghost", ifølge ham selv) og psyko-operations-sygeplejerske.;o)

Påskønnelse...

Forleden dag lå der en seddel i mit dueslag, om at der ventede en flaske vin, inde på Stationslederens kontor.
Det var en gave fra en patient, som min makker og jeg havde kørt med for lidt tid siden. Heldigvis havde patienten skrevet et kort til mig, for ellers ville jeg jo aldrig kunne vide, hvem den tilfredse patient var.

Endnu mere heldigt var det, at patienten har god vin-smag - det var nemlig en flaske Ripasso Valpolicella der ventede på mig.:o)

Jeg ved jo godt, at nærmest alle vores patienter er glade for vores arbejde, men det luner altså når der er nogen der handler på deres påskønnelse.:o)

Hvil i fred.

I dag har endnu en dansk soldat mistet livet, af en af de fordømte, kujonagtige vejsidebomber.
Det er tragisk hver eneste gang at livet slutter alt, alt for tidligt - i krig eller ej. Jeg har så svært ved at forstå, at der her hjemme i Danmark sidder forældre, søskende, kærester og venner med knuste hjerter.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle, at Kæresten venner og tidligere kollegaer bliver dræbt.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere den slags sorg.
Jeg ved ikke hvordan man accepterer, at man ikke kan gøre noget fra eller til.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal overleve, hvis Kæresten vælger at tage til Afghanistan igen.
.
.
.
.
Forbandede lortekrig.

Verdens Bedste Cookies!

Når vejret er så gråt og blæsende, så har man brug for lidt hygge. Man har brug for Verdens Bedste Cookies!
De er både nemme og lynhurtige at lave, så det er bare om at komme igang.:o)

 Verdens Bedste Cookies:
200 g. blødt smør
100 g. alm. sukker
200 g. brun farin
200 g. hvedemel
200 g. mørk chokolade
200 g. marcipan
2 tsk. bagepulver
2 æg
½ tsk salt

Marcipanen rives, chokoladen hakkes og alle ingredienserne blandes sammen.
Brug ca. 1 spsk. dej til hver cookie (de flyder meget ud - nøjes med at komme 9 stk. på én plade).
Bages i en forvarmet ovn i 8-12 minutter, ved 180 grader (varmluft).

Favel, farmor.

Min farmor døde tidligt i morges.
Selvom jeg - så sent som i går aftes - havde snakket med kæresten om at hun måske ville dø og at hun var gammel (85 om et par uger) og selv havde snakket om at hun gerne ville dø, så er det altså bare underligt. Og sørgeligt.

Min søster kom  forbi med æbleskiver og så spiste vi dem, snakkede og drak noget the (i vores familie er the en del af løsningen på alle problemer. Kan ikke tælle hvor mange samtaler der er startet med "kom, lad os lave en kop the"!). Det var rigtig hyggeligt og rart og jeg er glad for at min far har 3 søskende at dele læsset med, når nu alting skal ordnes.

Nåmen....

... Så havde man ellers lige overstået sygdommen i sidste uge.

Eller ikke.

Var ellers frisk i fredag/lørdags (og var til et brag af en halloween-fest - der skal nok komme billeder!:o)), men søndag havde jeg det simpelthen så dårligt!
Kæresten jokede lidt med, at jeg ellers aldrig har tømmermænd (og det har jeg heller ikke!), men det viste sig jo så at det heller ikke var almindelige tømmermænd. Havde det endnu værre i morges, så smuttede til lægen, som sendte mig videre til sygehuset for at få taget blodprøver. I eftermiddags ringede han med svaret på den ene, som viste en forhøjelse af 'infektionstallene'. - Den anden havde han ikke fået svaret på endnu, så den må jeg vente med til i morgen.

Så nu sidder jeg her og er sygemeldt (igen!), og føler mig som den værste medarbejder i verden. - Jeg kan jo godt se at det virker totalt utroværdigt at jeg var syg i sidste uge, rask til fest i weekenden og så syg til nattevagten i dag igen. - Samtidig ved jeg jo godt, at det ikke nytter noget at møde op til en 12½ timers nattevagt, når man er forpustet af at sidde i sofaen, udmattet af at pudse næse hver andet minut og helt færdig af at skiftevis fryse og svede pga. feber.

Hader bare at være syg!

Hvor meget bruger man mon egentlig?

Jeg så lige at Hittehønen har skrevet et - ret modigt - indlæg om hendes forbrug i oktober.
Og så kom jeg til at tænke på, hvor meget jeg mon bruger på alt muligt, i en periode hvor kæresten og jeg egentlig har besluttet os for at spare?

Løbet er jo kørt for oktober måned og jeg er ikke sådan en der gemmer bon´er, så nu må jeg til at holde øje og notere i løbet af denne måned.
- I virkeligheden burde forbruget ende på 0 kr., da vi jo skulle spare, men det tvivler jeg nu stærkt på.....;o)

Jubii!

Utroligt så hurtigt tingene kan vende!
Hesteejeren fandt ud af at hun egentlig slet ikke havde lyst til at flytte - så hesten bliver, og jeg bliver ved med at ride den! Hæ, hæ, hæ, så slipper jeg også for at melde mig ind i fitnesscentret og lave dødssyg træning der i stedet!:oD

Jeg SKAL nå det.

Som I kan se af min "bøger-jeg-har-læst"-liste, er det gået lidt i stå for mig her på det sidste.
Jeg var ellers laaaangt foran de første mange måneder, men jeg mangler stadig 7 bøger i år, så jeg skal altså have sat tempoet lidt op. Jeg begynder straks - jeg skal baaaaare lige rydde op, lave desserten til i aften, ordne vasketøj og se et enkelt afsnit af Numb3rs..... Kender I det?