(Klik på billedet for at få den brede version)
mandag den 30. august 2010
"Sten, saks, papir!"
På onsdag er Den ALtafgørende Eksamen forhåbentlig veloverstået og så kommer der rigtige indlæg igen... Indtil da: Wulffmorgenthaler!
lørdag den 28. august 2010
Hovsa....
... Så kom jeg lige til at glemme bloggens 2-års fødselsdag.
Der er godt nok sket meget, siden det første indlæg kom til verden 18. august 2008, men det har alt sammen været af det gode. Jeg synes at jeg har fundet ud af hvad jeg vil blogge om, og jeg hygger mig stadig med det - og så længe det er tilfældet (og I er nogle derude der gider at læse det), så fortsætter jeg.:o)
Der er godt nok sket meget, siden det første indlæg kom til verden 18. august 2008, men det har alt sammen været af det gode. Jeg synes at jeg har fundet ud af hvad jeg vil blogge om, og jeg hygger mig stadig med det - og så længe det er tilfældet (og I er nogle derude der gider at læse det), så fortsætter jeg.:o)
torsdag den 26. august 2010
Velkommen ind i vores nye hjem.
Så fik vi de sidste ting på plads, så I kan se vores nye, dejlige hjem! Vi starter lige med en improviseret plantegning, for overblikkets skyld.;o)
Indenfor hoveddøren er første dør til venstre soveværelset:
Dernæst kommer badeværelset (som altså var virkelig svært at få et ordentligt billede af):
Så kommer vi videre ind i stuen & køkkenet....
Og på vej ud igen går vi igennem entréen....
Både kæresten og jeg er ovenud tilfredse med resultatet og jeg føler mig mere hjemme her, end jeg gjorde i min gamle lejlighed, hvor jeg har boet de sidste 5 år! Hvis I en dag kommer forbi det Nordsjællandske, så er I selvfølgelig velkomne indenfor!:o)
Indenfor hoveddøren er første dør til venstre soveværelset:
Dernæst kommer badeværelset (som altså var virkelig svært at få et ordentligt billede af):
Og på vej ud igen går vi igennem entréen....
Både kæresten og jeg er ovenud tilfredse med resultatet og jeg føler mig mere hjemme her, end jeg gjorde i min gamle lejlighed, hvor jeg har boet de sidste 5 år! Hvis I en dag kommer forbi det Nordsjællandske, så er I selvfølgelig velkomne indenfor!:o)
tirsdag den 24. august 2010
Fra Arkivet: Besejringen af Alpe d´Huez
Jeg syntes at det var passende, at pifte bloggen op med lidt historier fra fortiden. At cykle op af det pokkers bjerg i sommeren 2007 er stadig det hårdeste jeg nogensinde har gjort - det er simpelthen ubeskriveligt. Fortællingen blev i sin tid skrevet til min klub-kammi´er, så bær over med ligegyldige cykel-detaljer.;o)
Hermed beretningen om min tur op ad Alpe D´huez, skrevet med en udsigt udover bjerge, vandfald og søer! Vi var 3 ’mand’ af sted, min far, Peter og undertegnede.
Mine to følgesvende havde begge været oppe af bjerget flere gange før og vidste derfor hvad der ventede dem – hvis jeg havde gjort det, er jeg ikke sikker på at jeg nogensinde var taget af sted!
Jeg havde sat mig to mål for min bestigning af Alpe D’ huez:
1. At komme op uden at stå af cyklen.
2. At køre op på under 2 timer.
Klokken ca. 11:00 stod vi klar ved foden af bjerget, klar til at gå i gang med de legendariske 21 hårnålesving. Da vi først kom af sted var det hårdere end jeg nogensinde kunne forestille mig i min vildeste fantasi. Da jeg var nået igennem de første 2 sving var jeg parat til at opgive og vende om igen, overbevist om at jeg ALDRIG ville kunne komme hele vejen til tops.
Luften heroppe er så tynd at man bliver forpustet af at gå en etage op af trappe, fra parkeringspladsen og op til vores lejlighed, for slet ikke at tale om hvad det så gør ved én, når man forsøger at cykle op af et bjerg!
Men der kørte jeg så på stykket imellem sving 20 og 19 – og nærmere død end levende. Peter havde ved bunden af bjerget fortalt mig at de første par sving var de hårdeste, da man lige skulle have styr på åndedrættet, så jeg fortsatte på trods af at jeg nærmest var ved at falde af cyklen.
Opad gik det, og kort før sving 9 kom min far op på siden af mig og sagde ”lad nu ikke din stædighed gøre at du kommer til skade” – jeg var mildt sagt godt ristet og han valgte derfor at følges med mig hele vejen op. Men ak, jeg HAVDE jo målet om ikke at stå af cyklen på vej op, så jeg fortsatte forbi det skyggefulde sving 9.
Da jeg nåede sving 8 havde jeg besluttet mig for at holde pause, men svinget var uden den mindste skyggefulde plet, så jeg fortsatte videre op.
Her havde temperaturen nået 35 grader i skyggen (som kun var at finde i rabatten i hvert andet sving), og solen bankede nådesløst ned over os. Da jeg (endelig!) nåede sving 7 kunne jeg knapt nok stå på benene. Mine ben var seriøst kvæstede, men det var ingenting imod hvor ondt jeg havde i r*ven.
Efter at jeg havde holdt et par minutters pause, drukket en halv liter vand og taget en ekstra gel kørte vi videre. Jeg kunne knap nok sidde på sadlen, men kunne heller ikke stå op at træde da al min energi så forsvandt ned i min #!%¤! forgaffel uden lockout!
Ved sving 6 mødte vi Peter – han havde været helt oppe og var kørt ned igen for at følges med os. Det var fantastisk med en at følge efter, da min far kørte bag mig hele vejen op.
Vi nåede længere og længere op mod ’mål’ og jeg var SÅ færdig som jeg aldrig har været før. De sidste 2 sving op græd jeg hele vejen op (det har jeg fået at vide er okay;o)). Hvis ikke Peter havde kørt og sagt ”nu er der kun 800 meter tilbage”, ”det er lige heroppe” osv, tror jeg at jeg havde lagt mig ned på vejen af udmattelse - det er ubeskriveligt hvor hårdt det var!
Da vi endelig nåede op var jeg nærmest lykkelig! Godt nok holdt jeg en pause undervejs, men jeg var kommet op i tiden 1:54:11, med en gennemsitshastighed på 7,08 km/t og en gennemsnitspuls på 189! Jeg fik stavret over til en bænk, hvor jeg fik noget at drikke, da vi havde siddet noget tid, taget de obligatoriske billeder på podiet osv. skulle vi ned igen – noget jeg nærmest havde frygtet mere end at skulle op.
Det gik fint nok til at starte med, jeg bremsede i ryk for at forhindre overophedning af skiverne, og kunne holde min hastighed på max 40-42 km/t.
Et par sving nede begynder min bagbremse at hyle helt vildt – som om der ikke er mere klods tilbage, så jeg beslutter mig for at klare mig med forbremsen alene. Yderlige et par sving nede begynder dén også at hyle. Jeg kan se Peter og min far, der står og venter 50 m. længere fremme så jeg kører ned til dem for at tjekke bremserne. Heldigvis er der stadig klods tilbage, men pga. den utrolige hede og min skræk for at køre over 40 km./t bliver mine skiver overophedede. Vi får helt vand på så det ryger og syder og venter så et minuts tid inden vi kører videre ned. Flere gange er jeg af cyklen, for at køle min bremser og jeg bremser heller ikke helt så meget som jeg havde lyst til, da jeg frygtede at slide klodserne helt ned. Vel nede ved foden, kan jeg konstatere at min max. hastighed og så er 50,6 (som dog stadig er langsom ift. de andres 79,3 og 79,6).
Hermed beretningen om min tur op ad Alpe D´huez, skrevet med en udsigt udover bjerge, vandfald og søer! Vi var 3 ’mand’ af sted, min far, Peter og undertegnede.
Mine to følgesvende havde begge været oppe af bjerget flere gange før og vidste derfor hvad der ventede dem – hvis jeg havde gjort det, er jeg ikke sikker på at jeg nogensinde var taget af sted!
Jeg havde sat mig to mål for min bestigning af Alpe D’ huez:
1. At komme op uden at stå af cyklen.
2. At køre op på under 2 timer.
Klokken ca. 11:00 stod vi klar ved foden af bjerget, klar til at gå i gang med de legendariske 21 hårnålesving. Da vi først kom af sted var det hårdere end jeg nogensinde kunne forestille mig i min vildeste fantasi. Da jeg var nået igennem de første 2 sving var jeg parat til at opgive og vende om igen, overbevist om at jeg ALDRIG ville kunne komme hele vejen til tops.
Luften heroppe er så tynd at man bliver forpustet af at gå en etage op af trappe, fra parkeringspladsen og op til vores lejlighed, for slet ikke at tale om hvad det så gør ved én, når man forsøger at cykle op af et bjerg!
Men der kørte jeg så på stykket imellem sving 20 og 19 – og nærmere død end levende. Peter havde ved bunden af bjerget fortalt mig at de første par sving var de hårdeste, da man lige skulle have styr på åndedrættet, så jeg fortsatte på trods af at jeg nærmest var ved at falde af cyklen.
Opad gik det, og kort før sving 9 kom min far op på siden af mig og sagde ”lad nu ikke din stædighed gøre at du kommer til skade” – jeg var mildt sagt godt ristet og han valgte derfor at følges med mig hele vejen op. Men ak, jeg HAVDE jo målet om ikke at stå af cyklen på vej op, så jeg fortsatte forbi det skyggefulde sving 9.
Da jeg nåede sving 8 havde jeg besluttet mig for at holde pause, men svinget var uden den mindste skyggefulde plet, så jeg fortsatte videre op.
Her havde temperaturen nået 35 grader i skyggen (som kun var at finde i rabatten i hvert andet sving), og solen bankede nådesløst ned over os. Da jeg (endelig!) nåede sving 7 kunne jeg knapt nok stå på benene. Mine ben var seriøst kvæstede, men det var ingenting imod hvor ondt jeg havde i r*ven.
Efter at jeg havde holdt et par minutters pause, drukket en halv liter vand og taget en ekstra gel kørte vi videre. Jeg kunne knap nok sidde på sadlen, men kunne heller ikke stå op at træde da al min energi så forsvandt ned i min #!%¤! forgaffel uden lockout!
Ved sving 6 mødte vi Peter – han havde været helt oppe og var kørt ned igen for at følges med os. Det var fantastisk med en at følge efter, da min far kørte bag mig hele vejen op.
Vi nåede længere og længere op mod ’mål’ og jeg var SÅ færdig som jeg aldrig har været før. De sidste 2 sving op græd jeg hele vejen op (det har jeg fået at vide er okay;o)). Hvis ikke Peter havde kørt og sagt ”nu er der kun 800 meter tilbage”, ”det er lige heroppe” osv, tror jeg at jeg havde lagt mig ned på vejen af udmattelse - det er ubeskriveligt hvor hårdt det var!
Da vi endelig nåede op var jeg nærmest lykkelig! Godt nok holdt jeg en pause undervejs, men jeg var kommet op i tiden 1:54:11, med en gennemsitshastighed på 7,08 km/t og en gennemsnitspuls på 189! Jeg fik stavret over til en bænk, hvor jeg fik noget at drikke, da vi havde siddet noget tid, taget de obligatoriske billeder på podiet osv. skulle vi ned igen – noget jeg nærmest havde frygtet mere end at skulle op.
Det gik fint nok til at starte med, jeg bremsede i ryk for at forhindre overophedning af skiverne, og kunne holde min hastighed på max 40-42 km/t.
Et par sving nede begynder min bagbremse at hyle helt vildt – som om der ikke er mere klods tilbage, så jeg beslutter mig for at klare mig med forbremsen alene. Yderlige et par sving nede begynder dén også at hyle. Jeg kan se Peter og min far, der står og venter 50 m. længere fremme så jeg kører ned til dem for at tjekke bremserne. Heldigvis er der stadig klods tilbage, men pga. den utrolige hede og min skræk for at køre over 40 km./t bliver mine skiver overophedede. Vi får helt vand på så det ryger og syder og venter så et minuts tid inden vi kører videre ned. Flere gange er jeg af cyklen, for at køle min bremser og jeg bremser heller ikke helt så meget som jeg havde lyst til, da jeg frygtede at slide klodserne helt ned. Vel nede ved foden, kan jeg konstatere at min max. hastighed og så er 50,6 (som dog stadig er langsom ift. de andres 79,3 og 79,6).
lørdag den 21. august 2010
10 ting
Mona har tagget (okay, måske ikke tagget-tagget, men alligevel...) mig i 10 ting-legen. Det går ud på, at man skal fortælle 10 vilkårlige ting om sig selv. Sjove, hemmelige, eller interessante ting - det er frit valg på alle hylder!:o)
- Jeg er en kontrol-freak. Jeg prøver virkelig at lade være, men det er altså VIRKELIG svært.
- Jeg har en (knapt så) hemmelig craving for McFlurry. Med pomfritter. Hvis du en dag prøver det, så LOVER jeg at det smager helt fantastisk!
- Min yndlingsfarve er lilla. Og mørkeblå.
- Hvis jeg ser uhyggelige ting, når jeg er alene hjemme, kan jeg godt finde på at slukke for lyden og sætte musik på i stedet. - Har endnu ikke oplevet at det ikke har suget AL uhyggen ud af en film.
- Jeg ville ønske, at jeg kunne løbetræne. Ender bare med skinnebensbetændelse H.V.E.R. gang.
- Jeg er vild med vores skønne, søde hund (bortset fra, når han forskrækker mig ved at gø af noget, som kun han hører!):
- Hvis jeg er lidt nedtrykt, så kan det oftest afhjælpes ved at ordne negle og tage fiiiin neglelak på. Føler mig så kvindelig, når jeg gør det.:o)
- Hvis jeg bliver virkelig forskrækket, så begynder jeg at græde.
- Jeg forstår ikke, hvordan jeg nogensinde har kunne leve uden en opvaskemaskine.
- Jeg er nærmest lykkelig....
torsdag den 19. august 2010
Fasansauce
Her til aften lavede vi fasanwok, og besluttede at det da var lidt synd bare at lade skroget gå til spilde. I stedet er der kommet en fan-tas-tisk sauce ud af det. Hvis I også vil opleve det, skal I gøre således:
Brun skroget og lårene i en gryde med smør og olie.
Kom 1 løg i kvarte, 4 champignoner, 2 fed hvidløg og 1 æble i kvarte ved, og brun det lidt.
Hæld lidt cognac ved (ca 2 dl) og ladt det fordampe lidt, inden du tilsætter 6-7 dl. vand (så grøntsager & lår er dækket).
Tilsæt lidt boullion, fond, vildtkrydderi eller hvad du har og lad hele herligheden koge sammen i 2-3 timer.
Tilsæt lidt fløde, passende jævning og smag til med salt og peber. Bon appetit!
Brun skroget og lårene i en gryde med smør og olie.
Kom 1 løg i kvarte, 4 champignoner, 2 fed hvidløg og 1 æble i kvarte ved, og brun det lidt.
Hæld lidt cognac ved (ca 2 dl) og ladt det fordampe lidt, inden du tilsætter 6-7 dl. vand (så grøntsager & lår er dækket).
Tilsæt lidt boullion, fond, vildtkrydderi eller hvad du har og lad hele herligheden koge sammen i 2-3 timer.
Tilsæt lidt fløde, passende jævning og smag til med salt og peber. Bon appetit!
onsdag den 18. august 2010
Er det okay?
... Hvis man bliver lidt trist, når man har mistet en fast læser?
I behøver ikke at gå, jeg skal nok snart være med igen. Skal bare lige have færdiggjort Verdens Vigtigste Opgave og bestået Den Altafgørende Eksamen indenfor de næste 2 uger...
I behøver ikke at gå, jeg skal nok snart være med igen. Skal bare lige have færdiggjort Verdens Vigtigste Opgave og bestået Den Altafgørende Eksamen indenfor de næste 2 uger...
mandag den 16. august 2010
Surprise!
Ha, så troede man nok lige at den nye by havde det mest nødvendige. Men man blev snydt!
I dag slog jeg lige et smut ind forbi byens såkaldte apotek. For at blive mødt af en "Vi har altså ikke receptpligtige ting her på apoteket" (What?! Så er I jo ikke et apotek, men bare en butik med et virkelig stort udvalg i panodiler!).
Heldigvis er den nærmeste 'rigtige' by, ikke så langt væk.(som i: indeholder et apotek. Med medicin.)...
I dag slog jeg lige et smut ind forbi byens såkaldte apotek. For at blive mødt af en "Vi har altså ikke receptpligtige ting her på apoteket" (What?! Så er I jo ikke et apotek, men bare en butik med et virkelig stort udvalg i panodiler!).
Heldigvis er den nærmeste 'rigtige' by, ikke så langt væk.(som i: indeholder et apotek. Med medicin.)...
lørdag den 14. august 2010
Så er ferien slut.
Så er jeg hjemme igen. - Ja, selvom her stadig lugter lidt af savsmuld og maling, når man kommer ind af døren, så føles det meget, meget hjemligt.:o)
Vi har haft en dejlig uge i sommerhus sammen med hele min familie, 13 individer, når man medregner 2 børn, 1 baby og 2 hunde. Edderkopper, natsværmere, (kæmpe!) knælere og ørentviste er ikke medtalt, da det numeriske system ikke går højt nok op!
I går fik jeg lige reddet mig en blærebetændelse, og med en læge der nægtede at udskrive antibiotika, uden at have tilset mig, var jeg ilde stedt. Helt ærligt, når man først har prøvet det én gang, så ER man altså ikke i tvivl om hvad det er man fejler (prøv lige at forklare det til en mandlig læge. Der garanteret KUN har læst om det), men heldigvis har min søster en lidt mere tillidsfuld læge. Og det generede ikke Søster, at skulle aflevere en urinprøve hos hendes læge i næste uge, "for at være sikker på at infektionen er væk".
På mandag lurer der en 3-ugers skoleperiode hvor vi skal aflevere vores assistent-opgave (som ikke engang er halvvejs færdig) og vi skal til assistent-eksamen. Herefter kan vi forhåbentlig kalde os ambulanceassistenter!
Lejligheden begynder også at ligne noget, jeg skal baaaare lige have ryddet op, inden jeg tager nogle billeder til jer - I kan godt glæde jer, for her er blevet rigtig dejligt.
Vi har haft en dejlig uge i sommerhus sammen med hele min familie, 13 individer, når man medregner 2 børn, 1 baby og 2 hunde. Edderkopper, natsværmere, (kæmpe!) knælere og ørentviste er ikke medtalt, da det numeriske system ikke går højt nok op!
I går fik jeg lige reddet mig en blærebetændelse, og med en læge der nægtede at udskrive antibiotika, uden at have tilset mig, var jeg ilde stedt. Helt ærligt, når man først har prøvet det én gang, så ER man altså ikke i tvivl om hvad det er man fejler (prøv lige at forklare det til en mandlig læge. Der garanteret KUN har læst om det), men heldigvis har min søster en lidt mere tillidsfuld læge. Og det generede ikke Søster, at skulle aflevere en urinprøve hos hendes læge i næste uge, "for at være sikker på at infektionen er væk".
På mandag lurer der en 3-ugers skoleperiode hvor vi skal aflevere vores assistent-opgave (som ikke engang er halvvejs færdig) og vi skal til assistent-eksamen. Herefter kan vi forhåbentlig kalde os ambulanceassistenter!
Lejligheden begynder også at ligne noget, jeg skal baaaare lige have ryddet op, inden jeg tager nogle billeder til jer - I kan godt glæde jer, for her er blevet rigtig dejligt.
mandag den 9. august 2010
Hovsa...
Jeg har muligvis glemt en lille ting... Jeg er på ferie-ferie i Jylland, kun udstyret med meget tvivlsom internetforbindelse. Jeg vender stærkt tilbage, når jeg returnerer på lørdag.
Her slapper vi af, læser bøger, skyder til måls, været i LegoLand (seriøst overvurderet. Burde kun være tilladt for folk under 15!) og drukket rødvin.
Vi ses snart!
Her slapper vi af, læser bøger, skyder til måls, været i LegoLand (seriøst overvurderet. Burde kun være tilladt for folk under 15!) og drukket rødvin.
Vi ses snart!
torsdag den 5. august 2010
Støt og roligt...
....Går det fremad her hjemme. Jeg er dog ikke helt klar til en 'foto-session', så indtil videre må I nøjes med billedet af den smukke buket som jeg fik forleden dag, da vi havde t vennepar på besøg til middag.
Resten af dagen står på Silvan-indkøb, montering af lamper, kabelbakker, kabel-tv, osv. Skøn måde at bruge ferien på!;o)
Resten af dagen står på Silvan-indkøb, montering af lamper, kabelbakker, kabel-tv, osv. Skøn måde at bruge ferien på!;o)
onsdag den 4. august 2010
Bogudfordringen i juli.
Orv, er juli allerede slut? Og jeg har endda stadig ferie tilbage!:o) Det er kun blevet til et par bøger, men hvilke bøger!
- Den du ikke ser (Mari Jungstedt)
- I denne stille nat (Mari Jungstedt)
- Ondskaben (Jan Guillou)
- En torn i øjet (Julie Hastrup)
- Vandmelonen (Marian Keyes)
tirsdag den 3. august 2010
Really?
Contador?
Han er jo den onde! Skal vi så til at holde med ham, og tale dårligt om Frank og Andy? Jeg har svært ved at se det for mig....
Han er jo den onde! Skal vi så til at holde med ham, og tale dårligt om Frank og Andy? Jeg har svært ved at se det for mig....
søndag den 1. august 2010
Online!
Så har vi internet! Alle ting er flyttet, 95 m2 + 54 m2 er proppet ind på 67 m2 og ALT er kaos!
Jeg lover at komme med billeder og opdatering, lige så snart vi har bare semi styr på tingene.:o)
Jeg lover at komme med billeder og opdatering, lige så snart vi har bare semi styr på tingene.:o)
Abonner på:
Opslag (Atom)