Skrig!

Så lå man lige heeelt afslappet i sin seng omkring midnatstid og læste krimier... Indtil man pludselig hørte den skæbnesvangre lyd: flarpf-flarpf-flarpf-flarpf! Den opmærksomme læser vil selvfølgelig vide, at det er det dyr (eller, insekt er det vel egentlig), som jeg er mest angst for: natsværmeren!

Den var blevet tiltrukket af lyset fra min natbordslampe, og var på vej direkte imod mig.
Jeg kastede mig ned på gulvet (slog faktisk hoften lidt), og kravlede over i den anden ende af stuen med dynen over mig (så den ikke kunne angribe mig bagfra).
På semi-sikker afstand holdt jeg øje med hvor den fløj hen. Jeg kunne ikke hente støvsugeren, uden at slippe den af syne, så jeg måtte finde en anden taktik, som jo ville kræve at jeg bevægede mig tættere på den. Den endte sit liv under min gummistøvle kl. 00:43.

Så skyndte jeg mig at få den op på et papir og smide den ud over altanen (tænk hvis den kun var bevidstløs og vågnede op ude i skraldespanden?!), lukke altandøren så dens venner ikke kom efter den og sweepe lejligheden for eventuelle kumpaner.

Hvorfor er der allerede natsværmere nu? De plejer da først at komme senere på sommeren?
I undrer jer måske over, at jeg har en irrationel frygt overfor sådan et lille dyr, men jeg lover at der er en forklaring, men den er lang og indeholder en svensk skov, en åben dør indtil et værelse med lys, tusindvis af natsværmere og en meget sur far der skulle slå dem alle ihjel, inden hans 3 døtre ville lægge sig til at sove i rummet... Men den må I få en anden gang.;o)