Nej, det er ikke okay!

I går var jeg ude at investere i en ny mobiltelefon. Ikke fordi den gamle fejlede noget, men bare fordi jeg havde brug for noget lidt mere "lækkert". Med et job hvor ethvert feminint touch er bandlyst (fik en påtale for at have øreringe på, forleden!), så havde jeg brug for en feminin mobil. Valget falgt på en Nokia 6600 fold, som jo nærmest er smuk...;o)

Fuld ud bevidst om mine egne mobil-tekniske mangler, allierede jeg mig med den TDC-mand der så ud til at have mest styr på tingene (okay, ham der så sødest ud). Jeg skulle have mine telefonnumre fra min gamle telefon og over på den nye. Dialogen lød således:
Mig: "Hejsa, kan du hjælpe mig med ditten og datten?"
Ham: "Ja, det er nemt nok" (Han tager telefonen og begynder at trykke på knapper)
Ham: "Ups..."
Mig: "Hvad så, hvordan går det?" (lidt nervøs)
Ham: "Du har en backup af dine numre, ikk´?"
Mig: "Nej." (Findes der virkelig mennesker der tager backup af deres telefon?)
Ham: "Jeg er kommet til at slette en del af dine numre..."
Mig: "Undskyld, HVAD?"

Her vælger TDC-manden så at give mig hans eget telefonnummer "som kompensation". Jøsses, hvordan kan man tro at det så bare er i orden at slette folks numre (eliminering af konkurrenter?).
I hvert fald blev jeg ret sur (men måske også lidt smigret;o)), men det bragte ligesom ikke mine numre tilbage, så nu kører jeg et meget Simple Living-agtigt koncept ift. telefonnumre..;o)