Sider

fredag den 10. juli 2009

Gotland t/r


Ja, jeg må jo give jer ret i, at der har været lidt stille her på bloggen i noget tid... Jeg har såmænd været på ferie, hvor internet-USB-dimsen fra ICA ikke var tilstrækkelig til at blogge.
Turen gik til Gotland, en semi-lille ø ud for den svenske østkyst. Turen dertil tog ca. 10 timer i bil og med færge - pludselig huskede jeg hvorfor jeg elsker at flyve!:o)

Så tænker I måske "hvorfor lige Gotland?". Jo, det er der et helt enkelt svar på. Jeg har nemlig læst alle Mari Jungstedts krimier, som foregår på netop Gotland og hun har fået øen til at lyde så lækker og indbydende at jeg bare måtte opleve det selv.
Det var da også fantastisk at sidde på de samme caféer og restaurenter som de kendte personer fra bogen, opleve byen som man føler at man kender og mærke stemningen som hun levende har beskrevet.

Visby Ringmur - ca. 3,5 km. lang

Solnedgang over Visby

Øen levede da også til fulde op til mine forventninger - noget man ikke just kan sige om den hytte som vi havde lejet. For det første troede jeg, at vi havde lejet et hus inde i Visby (som er den eneste rigtige by på øen). Det er så min fejl at jeg ikke har kommunikeret klart med mine forældre, som stod for bookingen, i hvert fald boede vi ca. 15 km. udenfor byen.
Det var så okay, det nåede jeg at vænne mig til på vej derhen; jeg skulle alligevel bruge mange timer på at ligge i solen og læse bøger!:o)

Stor var overraskelsen derfor, da det viste sig at der ikke var nogen former for udendørs areal til hytten. Jeps, vi havde lejet et styks fuldblods træhytte - uden mulighed for at være udenfor! Der var en lille bitte træterasse foran døren, men absolut ingen mulighed for at ligge på græsset i bikini (ligesom jeg havde forestillet mig!). Vi endte derfor med at køre ind til Visby hver dag, og brugte stort set kun hytten til at sove i.

Første aften på "terassen"

Min far og jeg havde taget MTB´s med, i håb om at få udforsket nogle af de fede spor vi havde hørt Gotland skulle byde på. Det blev desværre kun til en enkelt tur, som ikke ligefrem var en succes. Vi havde fået et område omkring "Högklint" anbefalet af de lokale, og vi fandt da også en enklet sti. Problemet var bare at den kun ar 1,2 km. og mest bestod af mere eller mindre livsfarlige klippeskrænt-stykker. Vi endte med at trille lidt rundt på små landeveje i håb om at finde en afstikker-sti, som skulle lede os til slaraffenland. Det skete aldrig, og da vi kom hjem og fik tjekket med kortet viste det sig, at vi havde været et par kilometer nord for det rette område!



Læg lige mærke til at min cykel, handske og fars sok matcher!
(Ja, man bliver opfindsom når man triller rundt i cirkler uden at finde kør-bare stier!)


Alt i alt en rigtig dejlig tur, med en uge hvor solen ikke forlod os og temperaturen ikke var under de 28 grader! - Gotland (og Mari Jungstedts bøger) kan varmt anbefales.:o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar