Så blev det endelig Dust-onsdag, og hvilken tur vi havde i St. Dyrehave, nord for København.
Ruten er ellers min absolutte hade-rute, men solen skinnede (næsten) og selskabet var upåklageligt.
Jeg havde aftalt med Anne, min nærmeste rival, at vi ville stille os i box 7, i stedet for fremme i box 2. - Med alt det kø vi havde på første omgang var det måske et dårligt valg, men skidt med det.
Ruten var en ren tonser-rute, masser af (opadgående!) grusstier og flade singletracks. Der var ingen nævneværdige tekniske passager eller bakker. Allerede på 1. omgang måtte jeg se Anne slippe fra mig på en af grusstierne - hun kan simpelthen bare træde flere watt end mig, så når jeg ikke kan hente noget på teknik eller nedkørsler, så er det svært for mig at holde hende bag mig.
Til gengæld lykkedes det mig at holde min far bag mig, og da Rasmus kom op til mig i slutningen af 1. omgang og sagde "Jeg er lige kørt fra din far - han virker helt død", øjnede jeg muligheden for at besejre ham for første gang. Glæden var dog kort, da jeg i starten af 2. omgang kunne høre ham bagved mig (med masser af kække kommentarer!). Jeg besluttede mig for, ikke at slippe ham forbi på singletracket (hvor han havde en klar fordel på sin fully), vel vidende at han ikke ville kunne køre fra mig på grusstykkerne. Dt gik et stykke tid, indtil han kom på indersiden af mig i et sving og kom forbi - jeg endte bagved en kvinde der skar lige ind foran min bane (undskyld for de mindre pæne kommentarer - jeg var presset!).
På det næste grusstykke kunne jeg se ham længere fremme, og efter at Rasmus havde givet mig et opmuntrende skub, kørte jeg op til ham, hviskede "bagfra" i øret på ham og kørte væk! Jeg var lidt overrasket over at han ikke kunne holde mit hjul, og jeg kom frem til at han nok var i dårligere form end jeg havde troet.;o)
- Jeg havde desværre satset for hårdt, og cirka halvvejs på 2. omgang kom han forbi mig igen og jeg så ham ikke resten af løbet.
Rasmus kom op til mig igen, og vi fulgtes resten af omgangen rundt. Jeg havde i mit stille sind håbet at de 80 minutter ville være gået, men slusen var desværre åben 7 minutter endnu, da vi kom forbi. - Jeg fik raset ud på grusbakken op mod mål, og kørte ud på 3. omgang.
Desværre var der intet tilbage i mine ben, og på trods af Rasmus´ ihærdige forsøg på at trække mig rundt, gik jeg helt død. Jeg var plaget af kramper i læggene de sidste 10 kilometer, havde et mindre frempind-i-underliv-styrt og samlet tog det bare hårdt på mig.
Jeg kom i mål i tiden 1:47:51 og skyndte mig at få noget tørt tøj på og en lille portion chili con carne indenbords. - Staarup var også så venlig at donere et stykke roulade som han havde hamstret - der er simpelthen ikke noget bedre efter et par af tredive kilometer i støv og sved. - Jeg måtte se mig slået med 7 minutter af Anne og 5 minutter af min far. - Næste Dust er i Tisvilde, så der håber jeg på en revance.
Efter lidt drama om bilen var blevet stjålet, eller on nogen bare havde glemt hvor de havde parkeret den, kom jeg endelig hjem til et varmt bad (dog uden jacuzzi-funktion, Klaus) og noget afslapning.
Det var en skøn aften, med masser af fantastisk Hustler-selskab, som altid! - Det er mennesker, som jeg glæder mig til at tilbringe hele H12-weekenden d. 1.-3. maj sammen med.:o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar