I morgen skal jeg jo starte på mit nye job, så der sal en madpakke til. Jeg har bagt disse lækre 'squash-brud', som skal smøres med pesto og lægges sammen med salami, skinke, frisk peberfrugt og tynde skiver parmasan. - Glæder mig allerede!
Du skal bruge (ca 18 stk)
Selve dejen:
100 g gær
5 dl lunkent vand
1 dl smagsneutral olie
4 tsk salt
3 spsk sukker
800 g hvedemelmel
200 g. hvid hvedemel
2 æg
200 g. revet squash (når den er revet, så mas væden ud af det med hænderne, inden vejning)
Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt herefter olie, salt, sukker og tilsidst mel. Ælt dejen godt sammen. - Ca. 10 minutter på røremaskine eller 5-6 minutter med håndkraft.
Lad dejen hævet tildækket i skålen i ca. 30 minutter.
Når dejen er klar, tager du den ud af skålen og ælter den kort igennem for at slå luften ud. Kom den tilbage i skålen og hæld derefter 2 hele æg og de revne squash op i dejen og ælt den sammen. Det er en noget fedtet oplevelse og dejen skiller nærmest. Sådan skal den gøre.
Tag en klump og læg dem på bagepladerne. Glem alt om at forme pæne, runde boller - det kommer ikke til at ske. Læg max. 6 klumper på hver plade, da de hæver ret meget i ovnen.
Bages v. 200 grader (varmluft) i ca 15 minutter.
Umm hvor lækkert, laver du ikke en til mig også.
SvarSletJeg håber, din jobstart er gået godt.
De er også bare virkelig gode! Det er gået rigtig godt på jobbet indtil videre.:o)
SvarSletDe ser godt nok lækre ud... dog syntes jeg, det virker voldsomt med 2 pakker gær??
SvarSletDe er også virkelig lækre, men det er rigtigt nok med de 2 pk. gær.:o)
SvarSlet