Sider

søndag den 25. marts 2012

Indvielse af min nye bedste ven!

Til brylluppet var vi så heldige af få sådan en lækker hvid sag her, af vores gode venner! Den blev indviet på fineste manér, med nogle boller til madpakken. Tænk, lækre nybagte boller, uden at have fået dej-hænder en eneste gang!


Det blev en omgang kartoffelboller - lækre og saftige!

Jeg fik 12 store boller af denne portion:

50 g gær
2 tsk salt
2 tsk sukker
2 spsk olie
5 dl vand
1 æg
4 kogte moste kartofler (mellemstore)
1 dl havregryn
200 g. hvid hvedemel
350 g. hvedemel

Start med at koge kartoflerne.
Varm vandet i mikrobølgeovnen, så det er fingervarmt. Opløs gæren heri.
Tilsæt salt, sukker, olie og æg og rør det godet sammen.
Tilsæt de moste kartofler, havregryn og mel.

Dejen skal være lidt klistret inden den sættes til hævning tildækket med et vådt viskestykke i 30 minutter.
Med en ske kan du 'klaske' boller ud på bagepladen (m. bagepapir på!). Lad bollerne hæve 15 minutter.

Pensl bollerne med vand og bag de v. 175 grader (varmluft) i ca. 20 minutter (hvis du laver flere, mindre boller skal de selvf. have kortere tid).

2 kommentarer:

  1. Åh hvor er jeg misundelig! Jeg ønsker mig sådan en i blå.. Men nøj de er bare dyre, så jeg drømmer videre ;)

    SvarSlet
  2. Ja, det var også helt sindssygt at de havde købt sådan en til os (okay, måske var den mest til mig). Men vi (okay, jeg) er VIRKELIG glade for den!:o)

    SvarSlet