... Kan man udnytte at vejret er koldt, vådt og 'ruskende'. Med varm, tung mad!
Ja, da jeg så at Føtex havde stegeben til 10 kr/halvkiloet vidste jeg ikke at det ville blive sådan et trist vejr, men så fik vi det da udnyttet.:o)
Jeg brugte:
1½-2 kg. stegeben
2 løg + 3 forårsløg (bare brug hvad du har)
1 liter boullion
2 lauerbærblade + 2 tørrede enebær
2 spsk. hvedemel
Brun stegebenene i ovnen (8-10 minutter ved max varme), imens du varmer en gryde op. Kom stegebenene op i gryden med lidt olie og drys melet over. Vend dem rundt til al melet er opsuget.
Kom grøntsagerne ved og hæld boullionen over det hele. Tilsæt lauerbærblade og enebær og lad det simre under låg i 2-3 timer (skim for fedt og urenheder et par gange).
Tag benene op af gryden og lad dem køle lidt af inden du piller kødet af dem. Filtrer sovsen og tilsæt evt. lidt kulør og jævning. Smag til med salt og peber. Kom kødet tilbage i sovsen og varm det godt igennem.
Serveres med kartoffelmos og broccolisalat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar