Godt at jeg ikke er ansat i PET...

Vi var velsignet med en helt, helt stille nat. Vi kørte 3-4 akutture i aftes og så var vi ellers hjemme på stationen at sove fra 1-tiden oooooooog *trommehvirvel* helt indtil vores vagt sluttede! Det er godt nok lang tid siden det sidst er sket!

Anyways, så bragte den nye situation (at sove på en nattevagt) nye *ahrem* oplysninger frem i lyset.
Som for eksempel, at jeg snakker i søvne. Jeg ved det jo teknisk set godt, men jeg har altid bare tænkt, at jeg ubevidst ville holde op med det, når jeg sov sammen med andre. Det var så ikke tilfældet.
Så i morges kom de 3 mænd, som jeg havde delt soverum med - uafhængigt af hinanden - hen til mig og sagde "Hold fast hvor du snakker... Det var hele natten, men virkelig hyggeligt!".

Det gjorde desværre også, at min makker blev lidt nervøs, da jeg rejste mig og tog sko på, da den anden bil blev kaldt ud ved 4:30-tiden. Han troede simpelthen at jeg gik i søvne!
"Charlotte....... Det er altså ikke os der blev kaldt." Forsøgte han sig stille, fordi han havde hørt, at det ikke var godt at vække folk der går i søvne. Det var så ikke tilfældet, jeg havde bare hørt udkaldet som 54, ikke 74.

En anden gang tror jeg bare, at jeg sætter mig og ser fjernsyn hele natten.