16-18 voksne, 3 børn og unævnelige mængder øl, whisky og cognac var med til at skabe den gode stemning.
Dagen (og aftenen og natten - "frokost" skal ikke tages så bogstavligt i vores familie;o)) gik forrygende, og vi var igennem alle de gode emner; hvem er single, hvem skal de fixes op med, er høje mænd mere veludrustede end gennemsnittet, hvordan er det at netdate, hvem vil med til Toscana og er det usundt for børn at blive forskånet for at tabe i spil. Jow, jow, vi havde en travl dag.;o)
Mit tilskud til dagen var kage til kaffen. Jeg havde besluttet at lave en fragelité, som til fulde lever op til udtrykket "det er bedre end sex". Det blev til 2 (kæmpe!) store kager, som nok kunne bespise en 30-35 mand. - Og heldigvis for det!
Da jeg skulle bære kage nr. 1 ind i stuen sker det utænkelige nemlig: skærebrættet som kagen er placeret på (havde ikke nogle fade der var store nok) deler sig i 2!
Dybt chokeret står jeg med et halvt bræt i hver hånd, og nærmest hyperventilerer. Kagen.Er.Væk.
Nevøen nåede lige at hapse lidt jordbær inden min mor havde fået scoopet kagen op og i skraldespanden.
Med tårer i øjnene (åh jo, helt seriøst), får jeg anrettet kage nr. 2, som når frem til bordet uden yderligere problemer.
Gude-kagen før!
Gude-kagen efter.... Godt der var en mere!
I skal selvfølgelig have opskriften på gude-kagen af en fragelité (lad være med at tabe den på gulvet):
Fragelité (5 pers.)
Bund:
5 æggehvider
125 g. mandler
2-3 spsk. hvedemel
190 g. flormelis
Chokoladecreme:
3 dl. piskefløde
200 g. mørk chokolade
1 dl. sødmælk
1 past. æg
Jordbærskum:
2 dl. piskefløde
250 g. friske jordbær
Hak chokoladen. Bring mælken i kog og bland chokoladen i. Rør til det hele er smeltet, og afkøl massen. Rør derefter ægget i og stil massen på køl.
Hak mandlerne meget fint og bland dem med flormelis og hvedemel. Pisk æggehviderne meget stive og vend mandelmassen heri. Fordel massen på bagepapir, så der bliver 2 bunde og bag dem ved ca. 125 grader i ca. 40 min. Afkøles herefter.
Pisk fløden stiv fordel det i 2 skåle. Rør 2/3 sammen med chokolademassen (evt. med elpisker). Fordel cremen på den ene (afkølede) bund og placer den anden bund ovenpå. Hak jordbærrene og rør dem sammen med det sidste flødeskum og fordel det ovenpå kagen. Pynt med lidt hakkede jordbær og sigtet flormelis.
Servér og vent på at dine gæster begynder at græde af glæde.
Den kage ser bare lækker ud. Bager du ikke den til bogklubben - fedte fedte ?
SvarSletJeg kan godt forstå, at du stod med tårer i øjenene, da kagen lå på gulvet. Øv, hvor trælst. Godt du havde to.
Ja, det var altså bare så.... tragisk!
SvarSletJeg troede at I ville have lagkage? Men hvis I hellere vil have denne her, så laver jeg gerne den i stedet.:o)
Alt kage er godt :) undtagen det med rosiner i.
SvarSletNooooooooooooooo hvor er det bare spild af god kage. Den så ret lækker ud!
SvarSlet/Jeanett
http://jeanettd.blogspot.com
Den VAR også bare god! Hele selskabet var også voldsomt glade for, at det kun var halvdelen der var røget på gulvet (og at jeg er sådan en der altid laver alt for meget!).:o)
SvarSlet