I stedet kan I få en opdatering på bog-siden. I februar har jeg ikke fået læst så meget som jeg havde regnet med, og især Michael Endes "Den uendelige historie" har taget en del tid - jeg er færdig med den nu, men vi nåede altså lige ind i marts inden jeg fik afsluttet den.
Jeg så filmen for nogle år siden og den er helt klart på min top 10 over dårligste film, men bogen er helt anderledes! Den opbygger et skønt fantasi-univers, som man kan leve sig helt utroligt ind i - den kan varmt anbefales!
Februar listen ser derfor således ud:
Bedrag (Karin Alvtegen)
Der findes et særligt sted i Helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden (Marklund & Snickare)
Skam (Karin Alvtegen)
Mænd der hader kvinder (Stieg Larsson)
Noget for noget (Anna Grue)
Jeg har også fået nogle bøger fra Gyldendal ind ad døren her til morgen, og jeg har derfor en fantastisk stak af bøger som jeg har til gode - jeg starter i dag med Mari Jungstedt "I denne stille nat".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar