Hold da op, hvor har jeg været nervøs for denne uges vejning. De sidste 7 dage har budt på meget usundt: pizza inden foredraget hos ride4fun i torsdags, store mængder bryllupsmad og alkohol i lørdags og junk-food både søndag og mandag!
Det var derfor med stor usikkerhed, at jeg trådte op på vægten i morgen (især med tanken om, at jeg kom til at spise en hel Ragusa Jubilee i går, i baghovedet), men det gik godt: 66,0 og ingen ændringer i centimeter-målene, så det var dejligt!
Nu mangler jeg bare lige det sidste kilo, så er jeg i mål ift. det vægttab her, men af en eller anden årsag så er det sidste kilo her noget sværere at smide, end de første kilo jeg tabte. - Måske også fordi jeg er mere tilfreds med mit eget udseende nu, end da jeg startede, har jeg ikke lige så stor motivation som i starten. Nu ryger der en chokoladekiks ned her og der, hvor jeg i starten levede af fuldkornsbulgur, ovnbagte rodfrugter og dampet broccoli. Omvendt, så er det okay for mig at tabe det sidste kilo lidt langsommere, hvis det giver mig en mere flyende overgang til "ligevægt" - hvor jeg hverken tager på igen, eller taber mig yderligere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar