Sider

mandag den 18. december 2017

Julekage: chokoladebund m. kirsebærmousse og juleslik!


(Jeg lavede kagen i en 16 cm springform. Hvis du laver den i en 20 cm i stedet skal du lave ½ gang mere af bunden, men moussemængden tror jeg vil være fin - ellers så lav lidt mere)

Chokoladebund: 
100 g. mørk chokolade
50 g. smør
100 g. sukker
Lidt salt
2 æg
1 spsk. mel (kan udelades v. fx. glutenallergi)
3-4 små slikstokke

Hak chokoladen groft og smelt det i en gryde sammen med smørret. Når det er en homogen  masse røres det sammen med sukker & salt. Når det er lidt afkølet (under 50 grader) røres æggene i ét ad gangen. Sigt melet i og rør det sammen. Hæld massen i en springform med bagepapir på bunden og smurte sider og bag den i ca. 25 minutter v. 175 grader (varmluft). Lad den køle helt af. Rengør formen og kom bunden på dit serveringsfad med springforms-ringen om, beklædt med kageplast.
Hak slikstokkene og drys dem over bunden.

Kirsebærmousse:
2½ blad husblas
75 g. kirsebærsovs, uden hele kirsebær (en halv liters karton passer til hele kagen - du skal også bruge noget i geléen)
50 g. sukker
3-4 spsk. citronsaft
2½ dl. piskefløde
100 g. mascarpone

Udblød husblas'en i koldt vand. Smelt sukker og citronsaft i en lille gryde og smelt husblassen heri. Rør kirsebærsovsen i, så det er en homogen masse. Pisk fløde, mascarpone og vanilje sammen til en letpisket skum. Vend kirsebærsovsen i og hæld den over chokoladebunden. Bank formen et par gange hårdt ned i bordet, så du undgår luftbobler i moussen. Lad den sætte sig natten over (eller 5-6 timer) i køleskabet.

Kirsebærgelé:
2 blade husblas
125 g. kirsebørsovs, uden hele kirsebær

Udblød husblas'en i koldt vand, og smelt den derefter i appelsinsaften i en lille gryde. Rør kirsebærsovsen i, lad det køle lidt af inden du hælder det over kagen (hæld det ud over bagsiden af en ske, så det ikke lader for tungt i moussen). Lad det sætte sig minimum en times tid på køl.

Pynt:
Blandet juleslik; jeg brugte snebolde, åkander, slikstokke og pariserlinser.

Inden servering (og jeg mener *lige* inden - ellers smelter slikket) pyntes den med masser af juleslik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar