
Ihh, så kan man IGEN høre om tumpede politikere, med endnu mere tumpede lovforslag!
Denne gang er det Naser Khader, som forslår et burka-forbud. Hvordan var det lige, at det gik til at manden der sagde "Nok er nok" i forhold til DF´s alt for massive indflydelse, endte med at være årets sell-out?
Jeg har et forslag, som det står Naser (eller enhver anden politiker) frit for at bruge: Et forbud imod hvide tennissokker i sandalerne. Ja, det virker jo helt, heeelt rimeligt at lovgive imod den slags vederstyggeligheder og personligt generer det mig mere end en kvinde i burka.
Faktisk kunne vi - nu vi er i gang med at lovgive imod folks påklædning - indføre forbud imod mavebluser, brune sko sammen med sorte bælter, lilla hår, bukser som er stoppet ned i strømperne, korte shorts til gamle mænd, demin-veste, synlig g-streng over buksekanten, crocs (og alle andre plastik-træsko) og knæ-lange gladiatorsandaler! - For det er da helt okay, at beslutte hvilket tøj andre mennesker må have på?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar