Yeah baby, så lykkedes det mig at bestå teoriprøven til erhvervskørekortet! Jeg startede i mandags med at læse op på teori og siden da har jeg tænkt i "hvad vil du være særligt opmærksom på her"-termer og drømt i stilbilleder om natten.;o)
Da vi nåede 3 spørgsmål, og jeg havde været i tvivl om dem alle sammen, havde jeg nærmest opgivet - til erhvervskørekot må man nemlig kun have 3 fejl hvis man skal bestå.
Desuden foregik prøven med gammeldags lysbilleder(!), så det var lidt svært at se hvad der var på billederne. Da prøven var overstået og vi sad i venterummet var jeg overbevist om at jeg var dumpet, og jeg var nærmest grædefærdig og havde kvalme. Underligt nok bestod jeg og det var da også dagens bonus! Ud af 22 var vi 12 der bestod, så det var jo heller ikke voldsomt mange...
Bagefter kørte jeg hjem til Stina og Lasse og hentede de to tosser, Cille og Gizmo. Dem passer jeg imens Stina og Lasse er i Sverige og shoppe babyudstyr. Vi har brugt lang tid nede på græsset med at kaste bold, og de to hunde var da også rimeligt døde da de kom op igen...;o)
Nu er jeg spændt på at se, om jeg kan holde dem nede fra min seng i nat, og ikke mindst hvad tid sådan nogle små hunde står op om morgenen?
Weekenden skal ellers bare bruges på at terpe taxa-regulativer, som jeg skal kunne til den praktiske prøve i næste uge, når jeg altså ikke skal ud at hygge mig til fødselsdage, middage og hvad sådan en forlænget weekend ellers kan byde på. - Måske får jeg også tid til et smut i skoven? Dét kunne jeg i hvert fald godt trænge til, nu der kun er 2 uger til Nordic24!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar