I dag havde jeg besluttet mig for at få indhentet bare en brøkdel af det tabte træning... Da jeg havde været med i en ret heftig floorball kamp i går, var jeg så mørbanket at jeg ikke rigtig var noget værd. Jeg besluttede derfor at trille en stille og rolig tur, bare sådan 25-30 km.
Jeg synes at have hørt, at der er ca. 30 km. rundt om Mariager fjord (Mariager-Hobro-Hadsund-Mariager) og da det givetvis må være en meget smuk rute besluttede jeg mig for at tage den.
Herovre er der afmærkede cykelruter som går igennem skovveje, markveje, stille landeveje og også en lille smule singletrack, så da jeg opdagede at der var "Rute 32" skilte hele vejen rundt, var det jo perfekt!
På vej ind til Hobro kørte jeg forbi nogle hjemmeværnsfolk, der dirigerede trafikken, men det var ikke noget jeg tænkte nærmere over... - Før jeg pludselig blev hentet bagfra af en dame-junior-udbrydergruppe der var igang med at køre DM i landevejscykling! Behøver jeg at fortælle, at jeg selvfølgelig ikke kunne hænge på flokken af 12-årige piger med hofter lige så brede som tændstikker?
Lidt længere fremme blev jeg stoppet af en official, som troede at jeg var ved at køre forkert, da ruten drejede og jeg fortsatte ligeud. Så måtte jeg venligt henlede hans opmærksomhed på at jeg ikke var juniorrytter og at det bestemt ikke var en racercykel jeg kørte rundt på...;o)
Efter at have kørt ca. 20 km. var jeg efterhånden blevet varm, og synes at jeg stadig havde lidt tilbage at give af, så jeg begyndte at bakkespurte på alle bakkerne (og det er mange!).
Det var derfor lidt af en bet, da jeg rundede de 30 km. og stadig ikke havde passeret Hadsund - havde mine kilder svigtet mig?
Jeg satte Aerosmith i ørene og fortsatte videre - efterhånden ret træt - og da jeg rundede de 40 km. havde jeg så ondt bagi, at jeg næsten ikke kunne sidde i sadlen. Da det er svært at skyde genvej henover fjorden (hermed ikke sagt, at jeg ikke overvejede muligheden for at leje en bådsmand), måtte jeg bide det i mig og fortsætte. Jeg troede jo at det var en kort tur, så jeg havde ikke pakket nogen former for energi i Camelbak´en og jeg kørte derfor rundt på rent vand.
Da jeg var kommet igennem Hadsund, og der var 10 km. hjem gik jeg totalt kold - der var INTET tilbage at træde med og jeg kom nærmest krybende ind igennem indkørslen til Højskolen, 3 timer og 3 minutter, 62 km. og 2048 forbrændte kcal. senere!
For at se det fra den lyse side, så har min fantastiske indsats i dag været med til at redde uge-totalen ift. træning: 6 timer og 34 minutter nåede jeg op på og jeg kan derfor spise aften-kage med god samvittighed!:oD
I morgen starter den første "almindelige" uge og jeg glæder mig til at komme rigtigt igang. Jeg har timer fra 8:30 - 17:45, så det bliver noget af en dag, men det gør jo ikke noget, når programmet er noget man finder interessant.
Jeg håber, at alle har det godt derhjemme... (Hanna, jeg lover at være der til din næste fødselsdag!)!
/Charlotte
Hej sveske
SvarSletgodt at du trives selvom vi savner dig.
Spændende med den nye undervisning - glæder mig til at høre mere.
Knus
Hanne