Sider

søndag den 2. februar 2020

Manhatten-style strawberry cheesecake.


Bund:
200 g. digestive, knust
90 g. smør, smeltet
75 g. mandler, hakket
75 g. hvid chokolade, grofthakket

Bland alle ingredienserne (den hvide chokolade til sidst, så den ikke smelter), og pres massen ud i en bagepapirsbeklædt springform (Ø28).

Cheesecakemasse:
3 æg
250 g. mascarpone
200 g. fuldfed flødeost
130 g. rørsukker
1 spsk. vaniljesukker
1 spsk. majsstivelse

Pisk sukker, majsstivelse og ost sammen v. lav hastighed. Tilsæt æggene et ad gangen. Hæld massen over kiksebunden og bag den i 30 minutter v. 190 grader (ikke varmluft). Bind et vådt, opvredet viskestykke om formen (så hæver den ens).

Creme fraiche-masse:
350 g. creme fraiche 38%
100 g. rørsukker
1 tsk. vaniljepasta

Rør alle ingredienser godt sammen. Hæld det forsigtigt over kagen, når den har bagt de 30 minutter (den er ikke færdigbagt, så hæld creme fraiche massen ned over bagsiden af en ske) og bag den yderligere 15 minutter. Lad den køle af en halv time på køkkenbordet, inden du stiller den i køleskabet til fuld afkøling.

Jordbærtopping:
400 g. frosne jordbær
3 spsk. rørsukker
1 spsk. vaniljesukker
Saften af 1 citron
1 spsk. majsstivelse + lidt vand til opløsning

Kom jordbær, sukker og citron i en gryde og bring det forsigtigt i kog. Mas bærrene godt, så massen bliver mere jævn. Opløs majsstivelsen i lidt vand, og rør det ud i jordbærmassen. Kog det igennem i et par minutter. Fordel massen over den afkølede kage, og lad den stå på køl i nogle timer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar