Sider

tirsdag den 16. oktober 2012

Mødregruppe...

I dag skulle jeg til mødregruppe for første gang.
Jeg havde et ret klart billede af hvad jeg frygtede den slags ville byde på - konkurrencestemning omkring hvis baby der har lækrest tøj, er pænest, sover mest, gylper mindst. Hvem der kan diske op med det reneste hjem, lækreste hjemmebag. Hvem der er tyndest, har mest overskud, osv, osv, osv.

Lige da jeg kom ind og så at der var en pose spelt-vafler blev jeg lidt nervøs, men det var det eneste 'spelt-indslag' der var. Det var skide hyggeligt, og de fine facader blev aldrig sat op - der var ikke gået mere end 2 minutter før jeg fortalte at jeg ikke havde sovet hele natten og havde haft lyst til at kvæle baby, fordi Nikolaj havde skreget uafbrudt og Manden var på nattevagt. Dérfra var der ligesom åbnet for posen, og det gav en dejlig ærlig og befriende stemning.

Faktisk så glæder jeg mig helt til næste uge, hvor vi skal mødes igen.
- Men må alligevel nok skille mig af med nogle af vores ekstra kæledyr, i form af gigantiske hundehårs-nullermænd, inden de kommer her hjem...;o)


1 kommentar: