Så gik det løs i røgdykkerbanen!

Min makker og jeg - vi mangler bare at koble slangen på, så er vi klar til røgdykning!;o)

Yeah baby, så klarede vi os også igennem røgdykkerbanen!

Det er en labyrint-agtig ting som er bygget op at lange, smalle gange inde i et hus. Inde i de snævre gange er der forskellige forhindringer, man skal igennem; op igennem små huller, ned igennem gulvet eller henover eller ned under smalle passager. Desuden er der godt med trapper og slisker både op og ned!
- Alt dette skal selvfølgelig gennemføres i bælgmørke, masser af røg og iført branddragt, støvler, og røgdykkerudstyr (maske, iltflaske osv.) - ikke nemt!

Der var et par gange hvor jeg var ret presset, da min flaske sad fast imod loftet, men som brandmænd kører vi efter "2 mand ind, 2 mand ud"-princippet, så Makkeren var god til at få mig med. Efter et stykke tid kommer vi til et meget tricky sted, hvor vi skal krabbe os op ad en sliske som drejer, hvorefter banen går ned af trapper med det samme bagefter. - Jeg ligger altså på maven i en ret ubekvem stilling, presset ned af min iltflaske og pludselig kan jeg ikke komme længere. Det var garanteret primært psykisk, men jeg føler ikke at jeg kan bevæge mig, og for en klaustrofob som jeg er det meget, meget ubehageligt!

Jeg konstaterer da også, at jeg begynder at hyperventilere (man kan høre på iltmasken hver gang man ånder ind/ud) og begynder at gå lidt i panik. Jeg råber til Makkeren at jeg sidder fast, og han får vendt i tunnellen og kommer tilbage. Det viser sig så at jeg ikke sidder fysisk fast, men i mellemtiden er instuktøren kommet over ved siden af buret og han begynder at råbe, blænde mig med lygten og stresse helt vildt.

Makkeren og jeg bliver derfor siddende i hjørnet lidt tid (ved ikke hvor længe - har absolut ingen tidsfornemmelse derinde), imens han får mig til at lytte til ham, og ikke instruktøren der kun er ude på at stresse mig yderligere. Efter noget tid får jeg kontrol over min vejrtrækning igen, men på manometeret kan jeg konstatere at sådan en episode altså koster af luften!

Pyyyha, hvor var jeg bare lettet da vi endelig nåede ud af banen, jeg kunne nærmest ikke stå på benene og jeg var helt svimmel og skidt. Vi satte os ud i regnen og fik pulsen ned og følte os meget Kurt Russel-agtige (bortset fra at han dør til sidst). Jeg var ikke kommet igennem banen hvis ikke Makkeren havde forholdt sig i ro og fået mig med - og tak for det, for jeg ville aldrig have tilgivet mig selv, hvis jeg ikke havde gennemført! (Man kunne blive lukket ud af siden, hvis man virkelig ikke kunne mere - det var der vist et par stykker der blev...). - Så gør det heller ikke noget, at jeg er blevet indehaver af dagens "hørt på"-joke... Vi har efterhånden et par stykker af dem på holdet og i dag blev det til "hørt på røgdykkerbanen: "Jeg sidder fast!"". Men hey, vi gennemførte og det var det vigtigste.

Varmeprøven vi skulle igennem bagefter, var da også det rene vand ved siden af (hvis man ellers kan sige det om at stå inde i et 300 grader varmt rum)!:o)
Så mangler jeg bare den afsluttende prøve i morgen, inden jeg officielt kan kalde mig brandmand!