Een og een er tre,
og jorden den er flad,
Gorm den Gamle var smed i Hobro!
Alt, hvad vi har lært,
alt det, der var så svært,
vil vi glemme, for ho'det skal ha' ro:
Ferie, ferie, ferie. Slap nu af, du har fri og syng en glad melodi.
Op mod solen lér vi, den vil skinne, til ferien er forbi.
Tag dit vækkeur
og læg det i en spand,
kom så vand i, til uret si'r stop.
Gem din gamle pen,
for hvad vil du med den?
Jeg skal si' dig, hvad du skal skrive op:
Ferie, ferie, ferie. Slap nu af, du har fri...
Spring over grøft
og fiske i en å,
det er noget vi alle ka'li'!
Ud at gå på græs
og køre på et læs,
man får lyst til at summe som en bi:
Sum, sum, sum, sum, sum, sum, slap nu af, du har fri...
Kik jer nu omkring,
der er så mange ting,
som vi gerne sku' nå at få set.
Vi skal lave sjov
i mark og eng og skov,
for med skole og lektier er det sket:
Ferie, ferie, ferie. Slap nu af, du har fri og syng en glad melodi.
Op mod solen lér vi, den vil skinne, til ferien er forbi. - Håber vi!
Sider
▼
lørdag den 27. juni 2009
mandag den 22. juni 2009
Arj, så små var vi ikke?
Jeg husker min studentertid som var det i går; vi var voksne og frie og havde ikke andre planer for hele sommeren end at feste og nyde livet! - At jeg så endte med en spontan tur til Kreta sammen med en veninde, og derfor ikke nåede mere end 3-4 studenterfester, er en helt anden historie!
Men, men, men! Vi var jo voksne?
Jeg mødte en student i dag og hun var jo ikke andet end en lille-bitte teenagepige - sådan husker jeg det sleeet ikke. Måske bliver de bare yngre og yngre (og så taler vi ikke om, at det faktisk er 6 år siden jeg kørte rundt med hue på!), for jeg er jo nærmest ikke blevet ældre?;o)
onsdag den 17. juni 2009
Note to self:
tirsdag den 16. juni 2009
Nordic24 - sådan gik det...
I undrer jer sikkert over at jeg endnu ikke har indviet mig i mit Nordic24-eventyr.
Det gik slet, slet ikke! Øv, for en fiasko, jeg er bare så skuffet over hvordan løbet gik.
Summa summarum sidder jeg her med et dårligt knæ og en (højest sandsynligt) brækket håndrodsknogle. Jeg har ikke fået den tjekket, men det tyder unægteligt på det - hvis jeg er heldig er det dog bare et forstuvet håndled, men det finder jeg vel ud af på et tidspunkt.:o)
Helt, helt anderledes gik det dog for mine holdkammerater - læs for eksempel søde, seje Hanne´s løbsberetning. Hun overvandt sig selv, kendte sine grænser og hev alligevel en 2. plads hjem i solo-klassen!
Også Jais gav den gas, som jeg husker det, så kørte han nærmest uafbrudt! Jeg er SÅ stolt af mine klubkammerater, hele vejen igennem stod vi for den gode stemning, hep en masse og selvfølgelig gode resultater!
torsdag den 11. juni 2009
Så gik det løs i røgdykkerbanen!
Yeah baby, så klarede vi os også igennem røgdykkerbanen!
Det er en labyrint-agtig ting som er bygget op at lange, smalle gange inde i et hus. Inde i de snævre gange er der forskellige forhindringer, man skal igennem; op igennem små huller, ned igennem gulvet eller henover eller ned under smalle passager. Desuden er der godt med trapper og slisker både op og ned!
- Alt dette skal selvfølgelig gennemføres i bælgmørke, masser af røg og iført branddragt, støvler, og røgdykkerudstyr (maske, iltflaske osv.) - ikke nemt!
Der var et par gange hvor jeg var ret presset, da min flaske sad fast imod loftet, men som brandmænd kører vi efter "2 mand ind, 2 mand ud"-princippet, så Makkeren var god til at få mig med. Efter et stykke tid kommer vi til et meget tricky sted, hvor vi skal krabbe os op ad en sliske som drejer, hvorefter banen går ned af trapper med det samme bagefter. - Jeg ligger altså på maven i en ret ubekvem stilling, presset ned af min iltflaske og pludselig kan jeg ikke komme længere. Det var garanteret primært psykisk, men jeg føler ikke at jeg kan bevæge mig, og for en klaustrofob som jeg er det meget, meget ubehageligt!
Jeg konstaterer da også, at jeg begynder at hyperventilere (man kan høre på iltmasken hver gang man ånder ind/ud) og begynder at gå lidt i panik. Jeg råber til Makkeren at jeg sidder fast, og han får vendt i tunnellen og kommer tilbage. Det viser sig så at jeg ikke sidder fysisk fast, men i mellemtiden er instuktøren kommet over ved siden af buret og han begynder at råbe, blænde mig med lygten og stresse helt vildt.
Makkeren og jeg bliver derfor siddende i hjørnet lidt tid (ved ikke hvor længe - har absolut ingen tidsfornemmelse derinde), imens han får mig til at lytte til ham, og ikke instruktøren der kun er ude på at stresse mig yderligere. Efter noget tid får jeg kontrol over min vejrtrækning igen, men på manometeret kan jeg konstatere at sådan en episode altså koster af luften!
Pyyyha, hvor var jeg bare lettet da vi endelig nåede ud af banen, jeg kunne nærmest ikke stå på benene og jeg var helt svimmel og skidt. Vi satte os ud i regnen og fik pulsen ned og følte os meget Kurt Russel-agtige (bortset fra at han dør til sidst). Jeg var ikke kommet igennem banen hvis ikke Makkeren havde forholdt sig i ro og fået mig med - og tak for det, for jeg ville aldrig have tilgivet mig selv, hvis jeg ikke havde gennemført! (Man kunne blive lukket ud af siden, hvis man virkelig ikke kunne mere - det var der vist et par stykker der blev...). - Så gør det heller ikke noget, at jeg er blevet indehaver af dagens "hørt på"-joke... Vi har efterhånden et par stykker af dem på holdet og i dag blev det til "hørt på røgdykkerbanen: "Jeg sidder fast!"". Men hey, vi gennemførte og det var det vigtigste.
Varmeprøven vi skulle igennem bagefter, var da også det rene vand ved siden af (hvis man ellers kan sige det om at stå inde i et 300 grader varmt rum)!:o)
Så mangler jeg bare den afsluttende prøve i morgen, inden jeg officielt kan kalde mig brandmand!
Regn, regn, regn...!
Åhh nej! Det ser ud til at Nordic 24 endnu engang drukner i mudder! Jeg har grumme, grumme minder fra 2007 hvor strømmen gik, man kunne komme ruten hurtigere rundt i en kajak end på en cykel, Hanne smadrede sine knæ, ride4fun´s hold opgav og festen regnede væk!
Jeg var rimelig besluttet på at kæmpe mig igennem på trods af dårlig form og hvad der ellers er, men når man først er drivvåd, kold og mudret og man ikke har mere tørt tøj, så daler ens kamplyst eksponentielt med regnen!
Nu må vi se hvordan det ender - interessant skal det nok blive, og om ikke andet, så er stemningen i Hustler-lejren fantastisk!
onsdag den 10. juni 2009
Man glemmer så nemt...
... Hvor højt 12 meter er.
... Hvordan skovene ser ud når det er solskin og stierne er tørre.
... Hvor ondt det egentlig gør at få vokset ben
... At det aldrig ender med at blive billigere at gå i Føtex og handle, i stedet for at købe take-out.
... At træne, selvom man har tilmeldt sig et 24-timers MTB-løb.
... At tingene sjældent er så smarte som de ser ud (Føtex´ selvbetjeningskasser kan fx. ikke anbefales!)
... Hvor efterårsagtig den danske sommer er.
Hvad glemmer du?
... Hvordan skovene ser ud når det er solskin og stierne er tørre.
... Hvor ondt det egentlig gør at få vokset ben
... At det aldrig ender med at blive billigere at gå i Føtex og handle, i stedet for at købe take-out.
... At træne, selvom man har tilmeldt sig et 24-timers MTB-løb.
... At tingene sjældent er så smarte som de ser ud (Føtex´ selvbetjeningskasser kan fx. ikke anbefales!)
... Hvor efterårsagtig den danske sommer er.
Hvad glemmer du?
mandag den 8. juni 2009
Nordic24 coming up...
Pyyyyh, nu nærmer Nordic 24 sig godt nok med hastige skridt!
Jeg har nu forsøgt at fortrænge det nært forestående løb, sendt paniske mails til mine hold-kammerater (sorry, tøser), trænet, ikke-trænet og til sidst overgivet mig: Det går som det går!
Med hjælp fra mine klub-kammi´er har jeg fået stykket en pakkeliste sammen - utroligt så mange ting man egentlig har brug for, bare fordi man skal suse rundt i en skov et døgns tid...;o)
Jeg tror at det bliver både hårdt og frygteligt, men også sjovt, hyggeligt og ikke mindst en oplevelse for livet! - Sikkert en engangsoplevelse, da jeg er ret overbevist om at jeg aldrig lader mig overtale til et så sindssygt projekt igen!
Umiddelbart ser det ud til, at der kommer godt med regn (argh, altså!) op til løbet, men at det holder tørt henover weekenden - det ville jo være skønt! Jeg lover at komme med opdateringer og stemninger inden løbet skydes i gang.;o)
torsdag den 4. juni 2009
StineStregen
Nu har jeg ikke for vane at reklamere for andres blog´s herinde, men noge gange må man fravige principperne. Jeg har fundet en blog der er fantastisk! Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke har luret den noget før, men opdagelsen er på højde med chokoladesauce!
Det er StineStregen der er tale om. Hun blogger ikke i almindelig tekst, men med de lækreste tegninger. - Det er som en live-udgave af sjov og nuttethed og jeg håber en dag at finde hendes dejlige tegninger i dagens avis. Man kan ikke andet end at blive i godt humør når man følger hendes liv igennem bloggen.:o)
onsdag den 3. juni 2009
Erhvervskørekort? - Tjek!
Juhuu, så er det overstået!
Efter 1½ uges intensiv terpen har jeg nu erhvervskørekort! Teoriprøven bestod jeg lige på nippet, med 3 fejl; men hey - winning is winning.;o)
I dag stod den så på praktisk køreprøve. For dem som ikke ved det, så består den af 3 dele:
- Betjening af bilen
- Teoretisk viden (taxaregulativer und alles)
- Kortlæsning og vej-findings evner.
Kort tid før prøven finder jeg ud af at der har været lidt rod i tingene, så Mikkel og jeg (der skal køre samtidig) har begge kørt i den samme bil til køretimerne. Da jeg er tryg ved at køre bil ender jeg med at skifte bil til "den nye", som oveni købet har automatgear.
Efter en lang snak hvor jeg fortæller alt om styretøjet, lys og lygter, bremsesystmerne, plombering af taxameteret, de forskellige takstzoner og taxachaufførens pligter er vi klar til at køre.
Bingo, den første adresse jeg skal køre til kender jeg, da jeg har været der ude med kørelæreren i sidste uge. Jeg kan derfor køre totalt overskudsagtigt og konversere intelligent hele vejen!:o)
Den næste adresse jeg får er et sted jeg næsten har været, så det finder jeg også uden problemer.
På vejen tilbage til skolen var vi forbi den gamle Falck-station (som tilsyneladende lukkede i 1972) og rundt i dele af byen jeg aldrig har været, men da den motorsagkyndige dirigerede vejen var det ikke noget problem.
Det er bare en utrolig god følelse at være bestået, det har fyldt utroligt meget mentalt og især teorien har været frygtelig at skulle læse op på! Nu skal min 4-dages weekend bare nydes totalt, inden det går løs med branduddannelse i næste uge.:o)
mandag den 1. juni 2009
Pinse.
Så nåede vi enden af pinsen. - det har været nogle vidunderlige dage, med skønt, skønt vejr!
I går var jeg til fødselsdagsfest hjemme hos Maria, kagebager no. 1! Hun havde lavet en fantastisk buffet af hjemmelavede kager, jordbærtærte, nougat fragelite, key lime pie, chokoladetærte m. is, s'mores, sarah bernard, cupcakes og muffins! Det var simpelthen fantastisk og vi blev da også hængende i haven indtil solen var gået ned.
I dag var jeg en tur på cyklen med min far, Peter og Jakob, alle fra team ride4fun.
Jakob har været så uheldig at brække sit kindben, så turen skulle bestå af stier hvor der ikke var nogen risiko for hverken at vælte, eller at få svirpet grene i ansigtet.
Vi mødtes i Virum ved 12-tiden, hvor vi satte næsen imod Hillerød, langs Kongevejen.
Da vi ramte St. Dyrhave kørte vi ind der og fandt nogle MX-agtige spor, grusstier og andet. Alt i alt 45 km. og 2040 afbrændte kalorier - slet ikke så tosset.:o)
Nordic24 er efterhånden skræmmende tæt på, og jeg er slet ikke parat!
Mit okus har været på uddannelse, erhvervskørekort (mangler stadig den praktiske prøve) og som resultat heraf har ejg overhovedet ikke fået trænet. Jeg må tage det som det kommer, og sætte min lid til at konkurrenceelementet, stemningen, skub fra mine hold-kammi´er og chokolade kan tage mig hele vejen!
I går var jeg til fødselsdagsfest hjemme hos Maria, kagebager no. 1! Hun havde lavet en fantastisk buffet af hjemmelavede kager, jordbærtærte, nougat fragelite, key lime pie, chokoladetærte m. is, s'mores, sarah bernard, cupcakes og muffins! Det var simpelthen fantastisk og vi blev da også hængende i haven indtil solen var gået ned.
I dag var jeg en tur på cyklen med min far, Peter og Jakob, alle fra team ride4fun.
Jakob har været så uheldig at brække sit kindben, så turen skulle bestå af stier hvor der ikke var nogen risiko for hverken at vælte, eller at få svirpet grene i ansigtet.
Vi mødtes i Virum ved 12-tiden, hvor vi satte næsen imod Hillerød, langs Kongevejen.
Da vi ramte St. Dyrhave kørte vi ind der og fandt nogle MX-agtige spor, grusstier og andet. Alt i alt 45 km. og 2040 afbrændte kalorier - slet ikke så tosset.:o)
Nordic24 er efterhånden skræmmende tæt på, og jeg er slet ikke parat!
Mit okus har været på uddannelse, erhvervskørekort (mangler stadig den praktiske prøve) og som resultat heraf har ejg overhovedet ikke fået trænet. Jeg må tage det som det kommer, og sætte min lid til at konkurrenceelementet, stemningen, skub fra mine hold-kammi´er og chokolade kan tage mig hele vejen!